Velkommen til Jyderup Kiropraktik

Hvem er din Kiropraktor

Fagligt

Selvom jeg er en yngre kiropraktor, har jeg igennem de seneste 13 år, arbejdet og uddannet mig tværfagligt indenfor sundhed og kroppen. Jeg er uddannet Idrætslærer fra Paul Petersens Idrætsinstitut, uddannet fitness instruktør og personlig træner fra At Work Skolen, uddannet massør fra Fyns Massageskole og har læst på bacheloren i Idræt og Sundhed SDU. Jeg har deltaget i efteruddannelse og kurser indenfor ekstremitetsbehandling, nålebehandling, den ældre patient, hovedpine og sportsskader. 

Derudover har jeg været tilknyttet som behandler, for elite atleter og motionister igennem Padelboxen Odense og Eventyr Golf Odense. Jeg har været tilknyttet som behandler for Ikea Odense, Odense Universitetshospital og  Rosengaarden Kiropraktik. Jeg har haft ophold på Rygcentret Middelfart, som kiropraktor. De sidste år har jeg arbejdet som kiropraktor hos Greve Kiropraktisk Klinik. 


 

Privat

Mit navn er Mads Houg, jeg er 31 år og opvokset i Stenlille. De sidste 10 år har jeg været bosat i København og Odense. Nu bor jeg med min kæreste Julie i Holbæk kommune.


Jeg elsker at være aktiv og dyrker motion i mange former – særligt floorball, tennis, pickleball og funktionel træning.

Jeg ser frem til at blive en del af Jyderups aktive foreningsliv og håber at møde jer derude. 

Mads Houg Kiropraktor hos Jyderup Kiropraktik

Hvad er en autoriseret kiropraktor ? 

Kiropraktorer i Danmark er en del af det autoriserede sundhedssystem og har en 5-årig kandidatuddannelse fra Syddansk Universitet i Odense og en 1-årig turnusuddannelse. Vi arbejder tæt sammen med andre sundhedsprofessionelle som speciallæger, almen praktiserende læger og fysioterapeuter, for at sikre den bedste behandling for patienterne.

En kiropraktor er en autoriseret sundhedsprofessionel, der er specialiseret i at diagnosticere, behandle og forebygge lidelser i kroppens muskler, led og nervesystem. Kiropraktorer i Danmark arbejder med en evidensbaseret tilgang, hvilket betyder, at vores metoder er baseret på den nyeste forskning og kliniske erfaringer.

En kiropraktors primære fokus er at genoprette normal funktion i bevægeapparatet og lindre smerter, der kan opstå som følge af problemer i rygsøjlen, nakken, skuldrene, hofterne eller andre led og muskler.